TØJMANDEN LANGELAND

HVOR KUNDESERVICE OG KVALITET ER I HØJSÆDET

Tøjmanden Langeland er herretøj i høj kvalitet

Hos Tøjmanden Langeland vægter vi kvalitet højt. Vi udvælger nøje de brands og kvaliteter vi ønsker. Det betyder også fravalg. Vi har, hos Tøjmanden, fravalgt high-end-brands, og har i stedet vores fokus på brands hvor vi får meget kvalitet for pengene, og er mindre fokuseret på brandet. Gennem tiderne har vi fundet nogle kerne-brands som vi synes lever op til den stil og den kvalitet som vi gerne vil associeres med.

Vi har et bredt udvalg, fordi vi ved at stil er individuel, og vi har altid fokus på hvad du får for pengene. Så vores udvalg, brands og priser afspejler dette. Vi er ikke altid de billigste, absolut ikke de dyreste – men vi har fair og konkurrencedygtige priser – og en kvalitet vi kan stå inde for!

Vores værdier

Værdierne har hele tiden været klare. Vi skal kunne i webshoppen, hvad vi gør i butikken. Dvs. vi skal yde den ekstra service som du får når du går ind i den fysiske butik.

Vi tager ansvar!

Vi ser ethvert kundebesøg i vores butik som et kundemøde. Det sikrer os, at vores rådgivning nøje afstemmes med kundernes ønsker både hvad angår pasform, kvalitet og pris.

Vi er anderledes – med mening!

Vi vender gerne tingende på hovedet, eksperimenterer eller stikker ud fra mængden. Men der er altid en mening med det vi gør. 

Vi er troværdige!

Vi er ærlige, giver professionel faglig kompetence, besidder stort engagement omkring vores varer – og i vores kunder, og har god solid erfaring inden for herretøj.

Historien bag Tøjmanden Langeland

Tøjmanden er en lille selvstændig butik beliggende i hjertet af Rudkøbing. Butikken startede et stenkast fra den nuværende butik, stadig i handelsgaden hvor den ligger i dag, og hed oprindeligt Bristol. Senere kom butikken med i kæden ‘Din Tøjmand’, men blev i 2020 helt selvstændig under navnet Tøjmanden.

I 2013 overtog Tom Rene butikken. Butikken har tidligere været en del af kæden ‘Din Tøjmand’, men indehaveren Tom, har altid en ny idé i ærmet og ønskede en helt selvstændig forretning. Med årene blev det også til en webshop som efterhånden fylder en del af salget.

Butikken er gået i “arv”

En lidt finurlig detalje omkring butikken er, at Tom Rene, som ejer butikken i dag, faktisk stod i lære i butikken under dens tidligere indehaver, Henning Strandby. Da Henning besluttede at gå på pension valgte Tom, som var 1.mand i en herretøjsforretning i Nordsjælland, at flytte tilbage til sine rødder, og købe butikken. Henning havde overtaget butikken af sin chef Holger Hansen, som oprindeligt overtog butikken i 1958. Faktisk kan vi i historien spore butikken, som herretøjsbutik, helt tilbage til 1928. Dengang dog med en mere elegant titel: “herreekviperingsforretning”.

Navnedetalje i 2022

Butikken har siden 2020 heddet Tøjmanden, butik og web. Nu, i 2022 har vi dog besluttet at fjerne ‘butik og web’ og i stedet tilføje Langeland. I dag har Tøjmanden markeret sig på markedet af webshops med heretøj, og derfor behøver vi ikke længere ‘butik og web’ som forlængelse af logoet. I stedet har vi valgt at brande Langeland. Vi vil gerne signalere at vi er en dansk butik og samtidig at vi stolte af at være på Langeland. Vi er altid i øjenhøjde med vores kunder, og giver dem den bedste faglige, og ærlige, betjening, uanset om de er kunder i vores fysiske butik, eller kunder der ringer eller mailer og handler på webshoppen.

Breithorn Watches

Ejeren Tom har foruden Tøjmanden Langeland også lanceret sit eget urmærke, Breithorn Watches. Urene er alle herreure, og er alle swiss-made. De sælges på separat webshop som du finder her: breithornwatches.com.