I år kan Tom fejre sit 30-års jubilæum som Tom Tøjmand. Det er nu 30 år siden at Tom kom i lære – en milepæl for en mand, der startede sin karriere som tøjmand som lærling i Din Tøjmand tilbage i 1995.

Efter flere år som ansat i herretøjsbutik i Nivå tog Tom, i 2012, det store spring og overtog Din Tøjmand i Rudkøbing.

I 2020 tog Tom endnu en skelsættende beslutning, da han valgte at bryde ud af kædesamarbejdet med Din Tøjmand. Butikken skiftede navn til Tøjmanden, butik & web, og netop i de udfordrende coronatider formåede Tom at skabe vækst gennem en velfungerende webshop, der betød, at kunder kunne handle trygt og nemt hjemmefra.

Den lokale forankring blev understreget i 2022, da butikken blev omdøbt til Tøjmanden Langeland. Med det nye navn signalerer butikken tydeligt til både fastboende og besøgende, hvor den hører til – og at man kan regne med personlig service, høj kvalitet og gode råd lokalt på Langeland.

I oktober 2024 udvidede Tom sit virke. Han overtog, i samarbejde med de tidligere ejere, lokaler, brands og personale fra den lukkede Mr.-butik, og sikrede dermed, at både kunder og loyale medarbejdere fortsat har et stærkt tilbud inden for herremode på Langeland.












